Syconium og bladmorfologi hos violinfigen (Ficus lyrata)

Ficus lyrata Warb. tilhører morbær-familien (Moraceae) og vokser naturligt i lavlandsregnskoven i Vestafrika, fra Cameroun mod vest. Som mange figner starter den ofte som epifyt, før den etablerer kontakt til jorden.

Bladet

Artsepitetet lyrata henviser til bladets form: bredt og afrundet foroven, indsnævret på midten — som en lyre. Bladpladen er læderagtig med tydelige, indsænkede ribber. Det er dette karaktertræk, ikke blomsterne, folk kender arten på, for i stueklima blomstrer den næsten aldrig.

Syconium — en blomsterstand vendt indad

Fignens “frugt” er i virkeligheden et syconium: en kødfuld, næsten lukket blomsterstand, hvor hundredvis af små blomster sidder på indersiden af en hul struktur. Adgangen sker gennem en lille åbning (ostiolum).

Hos mange Ficus-arter er bestøvningen bundet til en bestemt art hvepse (Agaonidae) i et tæt gensidigt afhængigt forhold: hvepsen bestøver blomsterne og lægger samtidig sine æg. Uden sin partner-hveps sætter arten ikke spiredygtige frø — hvilket er en af grundene til, at stueeksemplarer formeres vegetativt.

Systematisk placering

Slægten Ficus er stor — over 800 arter — og inddeles i underslægter blandt andet efter blomsterbiologi og vækstform. F. lyrata placeres i underslægten Urostigma, de såkaldte “kvælerfigner”, der netop kan begynde livet som epifytter højt i et værtstræ.